FlittigLine er mit skabende univers
– og et sted, der er vokset ud af en dyb tro på, at hænderne kan noget helt særligt for os mennesker.
Jeg hedder Line, og bag FlittigLine står jeg med både mit håndværk, min pædagogiske erfaring og min nysgerrighed på, hvad der sker i os, når vi skaber. Gennem mange år har jeg arbejdet med børn, unge og voksne – også mennesker, der bærer på uro, sårbarhed eller svære erfaringer. Her har jeg igen og igen oplevet, hvordan det at arbejde med hænderne kan skabe små pauser, åbninger og nye måder at være i verden på.
For mig handler craft ikke om at være dygtig eller producere noget perfekt. Det handler om at give plads til processen, til fordybelsen og til det, der opstår undervejs. Når hænderne arbejder, falder tankerne ofte lidt til ro – og der kan opstå en følelse af nærvær, mening og forbindelse.
FlittigLine er et sted, hvor der er plads til at være menneske. Hvor vi må være nysgerrige, langsomme, legende og uperfekte – sammen.
Jeg er kunsthåndværker, underviser og specialist i Craft-psykologi med en pædagogisk baggrund som helsepædagog og tidligere SFO-leder samt erfaring med traumatiserede børn og unge.
Jeg udvikler og faciliterer workshops og foredrag, hvor kreativt håndværk bruges som redskab til at styrke trivsel, ro og nærvær.
Her på finder du et overblik over mine tilbud, som er målrettet både private, institutioner, fagpersonale og frivillige.